Pasta med venusmuslinger

Pasta med venusmuslinger[/caption]Hvis du nogensinde har mulighed for at svinge køkkengrejet sydpå, så må du ikke snyde dig selv for denne simple, men fantastisk velsmagende pastaret.
Der kræves kun ganske få ingredienser og retten er lynhurtig at lave, så der er ingen undskyldninger :)

Muslingerne er selvfølgelig den bærende ting i retten og de er helt klart bedst friske, men dybfrosne kan til nøds bruges.

Ingredienser 4 personer
1 kg friske venusmuslinger (evt. 300 g dybfrosne uden skal)
1 chili (peperoncino) skåret i tynde skiver
2 fed hvidløg skåret i tynde skiver
2 spsk finthakket bredbladet persille
3 dl olivenolie
500 g pasta (No 5)

Start med at skylle muslingerne. Har du mulighed for det, så læg dem i et koldt vandbad i et par timer.
Vend muslingerne godt med fingrene, hæld vandet fra og skyl dem en ekstra gang. Dette gøres for at rense dem for eventuelt sand.

Kassér alle muslinger der er åbne!

Sæt vand over til pasta og følg kogeanvisningerne på pakken. Når pastaen kommes i det kogende vand kan du begynde med muslingerne.

Varm olien op på en pande med høje sider ved lav varme – panden skal kunne rumme alle muslingerne og der skal låg på under tilberedningen. Brug evt. en gryde.

Når olien er varm kommes chili og hvidløg i.

Når hvidløgene lige akkurat er blevet bløde tilsættes muslingerne og der skrues op for varmen.
Ryst panden lidt undervejs eller rør godt rundt i muslingerne, hvis du bruger en gryde. Lad dem dampe i ca. 5 minutter til de åbner sig.

Hæld den færdige pasta til muslingerne, tilsæt persillen og bland det hele godt. Føles retten lidt for tør, tilsættes lidt mere olivenolie.

Kan det være meget nemmere?

Servér med en iskold hvidvin.

Velbekommen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s